Jeg synes det er på sin plads at berette om min dejlige morgen i toget. Den starter da jeg sidder på min pind (læs: i toget med Århus) ca. kl. 6.52 som sædvanligt.
Klokken slår 7.01 hvor toget skal køre, men det bevæger sig ikke – intet nyt under solen der. Anyways så bliver klokken 7.15 og vi har stadig ikke bevæget os så meget som en centimeter. Der kommer en masse meldinger over højtaleren om at de har nogle tekniske problemer med toget de skal have lokaliseret fejlen og vi kan derfor ikke køre før fejlen er blevet rettet. Så kommer togførerens stemme igen i højtaleren at nu er fejlen rettet og nu kan vi endelig køre. Men nej nej...Så kører vi EN meter (bogstaveligt talt) og så går toget brat i stå igen! På dette tidspunkt er kl. 7.25 og nu venter vi på signal for at få lov til at køre, hvilket resulterer i at vi først kommer først afsted 7.35.
Jeg lægger mig i mellemtiden til at sove, og så annonceres der over højtaleren at nu ankommer vi til Hobro, og jeg tænkte at det gik da godt nok hurtigt, men jeg sov jo sådan halvt så tænkte jeg det var nok rigtigt nok... indtil jeg så kigger ud af vinduet og i samme øjeblik siger togchaufføren: ”Nej undskyld vi er kun kommet til Skørping” FAIL...Her holder vi så i 5 minutter for blot for at blive overhalet af et gammelt bumletog fra dengang mine forældre stadig kunne kalde sig unge(hvor jeg sidder i et nymoderne IC4 tog med ca. 800+ maskinfejl and what not). Så kører vi endelig videre og vi det lykkes også at komme til både Hobro, Randers og videre til Århus i et stræk....næhh vent lidt... inden vi kommer ind til Århus så skal vi da lige vente på et signal mere!! Well vi ankommer endelig til Århus og der står vi en stor forsamling meget forventningfulde passagerer i toggangen og venter på at dørerene går op, men der sker nada! Så går vi hen til den næste dør og der står at den kan heller ikke åbnes pga. en teknisk fejl eller hvad nu så vi går hen til den sidste mulige dør, igennem det meget lange tog, som for øvrigt kun kører til Århus pga. det skal på værksted, og så åbnes døren endelig.
FREEDOM AT LAST! J Men det er vel hvad man kan forvente af en tirsdag morgen med DSB.
Næste gang tror jeg sgu at jeg shanghajer en snegl og ber’ om et lift - mon ikke det går hurtigere?? Hvad tror du? :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar